Mit navn er Maria Hjort. Jeg er en
pige fra 79 og blev uddannet dyrlæge i 2009. Jeg har haft marsvin siden 2000 og
har nu ca. 80 voksne dyr.
Mit marsvine eventyr startede da jeg blev ansat i en dyrehandel i 2000.
Jeg havde aldrig haft marsvin som barn og havde derfor heller ingen særlig
interesse for dem da jeg startede mit arbejde, men det blev der hurtigt lavet om
på.
Marsvinene i dyrehandlen gik delt i hunner og hanner. I han-buret gik en del små
hanner og en stor. Eftersom dagene gik blev de små solgt, men den store gik der
stadig og vi så fik nye unger ind og sådan fortsatte det. Den store han var
meget interesseret i grønt og kom hver dag frækt hen og hev det ud af hånden på
mig og det var faktisk det der gjorde mig opmærksom på ham. Jeg begyndte at
tage ham op og fandt senere ud af at han var en kastreret han som var blevet
afleveret af en kunde som desværre ikke kunne have ham mere. Efter en uge
hvor jeg havde ham oppe adskillige gange dagligt forbarmede en af mine chefer
sig og sagde, at hvis jeg ville kunne jeg tage ham med hjem gratis......det var
svært at sige nej til og før jeg fik set mig om, sad jeg i bilen på vej hjem med
mit første marsvin på skødet.
Marsvinet blev døbt Muffin. Det skulle dog hurtigt vise sig at Muffin ikke var
glad for at gå alene. Han var meget stille og ikke nær så kæk som jeg kendte ham
fra dyrehandlen. Så han fik en dame at gå sammen med. Men det sluttede ikke her.
Blot en måned senere blev der afleveret et sort han marsvin på et år i
dyrehandlen. Den store mutte blev dømt Biscuit og han blev samtidig min første
avlshan og ja, så kender de fleste vist historien.....et marsvin tog det næste
og inden jeg fik mig set mig om havde jeg 10.

Mit første marsvin Muffin - han døde sommeren 2004 (ca. 5 år gammel).
I februar 2002 besøgte jeg min første marsvine udstilling i Lyngby. Her mødte
jeg en masse søde opdrættere og i
efteråret 2002 meldte jeg mig ind i Dansk Marsvine klub (DMK) og tog samtidig på
min første udstilling. I Januar 2003 besluttede jeg mig for mit opdrætternavn "Obsessions".
Baggrunden for navnet skyldes primært at folk som jeg omgik mente, at jeg var
mere eller mindre besat af marsvin. Og en besættelse hedder jo som bekendt "obsession"
på engelsk.
Jeg startede med at udstille i kæledyr, men har langsomt bevæget mig ind i
racedyrs klasserne og udstiller nu i begge. Jeg faldt for racen ensfarvet gylden
og gylden satin. Det er en smuk smuk race med masser af muligheder. De findes
med mørke øjne, rubin øjne samt røde øjne samt med og uden crest. I 2005 vandt
min gyldne satin DKCH FINCH SCH Obsessions Nautica titlen "Årets satin 2005" og
blev samtidig årets racedyr nr. 5 i 2005. Jeg har desuden opnået titlen "Årets
satinopdrætter i både 2005 og 2006.". I slutningen af 2007 valgte jeg at sælge
mine gyldne dyr til fordel for Slate Blue og Gylden agouti.
Jeg
altid været vild med agouti og i 2003 importerede jeg 3 gylden agoutier fra USA
som har dannet grundstammen af mine gylden agouti udstillingsdyr. Jeg har ikke
så mange gylden agouti racedyr, men gode solide linier. De har klaret sig rigtig
godt både i Danmark, Finland og Sverige. I 2006 vandt DKCH Obsessions Fru
Kristoff (ejet af Lina Kugge) den svenske champion titel og blev også nordisk
vinder i flerfarvet gruppen (slog hele 57 andre dyr i gruppen). I 2007 fik jeg
lov til at få Fruen tilbage. Tusinde tak, Lina.
Da jeg i 2003 importerede gylden agouti importerede jeg samtidig to skinny
hanner - Charles og Eddie. De blev de første skinny marsvin i Danmark - og er
forfædre til nogle gode solide linier jeg med tiden har fået fremavlet. Det tog
mig ca 12 mdr fra jeg fik dyrene hjem til den første skinny blev født i mit
opdræt. Sikke en sejr. Jeg importerede igen fra USA i foråret 2006 for at få nyt
blod og får jævnligt nye dyr fra Sverige hvor der findes en del skinny
opdrættere i dag.
I 2006 fik jeg lov til at overtage nogle at Paimonahs Opdræt´s smukke slate blue
og fik to super smukke slate blue tan hjem fra Sverige - de skal alle indgå i et
projekt hvori der forhåbentligt kommer smukkere tan unger der bliver egnet til
udstilling.
Jeg fik mit første kuld i januar 2007- med hele tre slate blue tan :)
Jeg har exporteret dyr til England, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland,
Belgien og Polen.
Jeg er aktiv udstiller og at finde på langt de fleste udstillinger i Danmark
samt flere gange i Sverige hvert år. Jeg er kontakt person for Dansk
Kæledyrsklub (en klub under DMK) og er uddannet kæledyrsdommer samt
racedyrsdommer i racerne: Ensfarvet, flerfarvet, kombination og ruhår.
